Navigation
· Nyheder
Arrangementer
· Hjemmebaneture
· Udebaneture
HSV-Vikinger
HSV
· Kampprogram
· Stilling/statistik
Version
PHP-Fusion v7.02.06
Besgende
· Gster online: 2

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 65
· Nyeste bruger: Benjamin Sturm
VM afbud og pokallodtrækning
HSV

I løbet af ugen var det Rafael van der Vaart, der pga. en skade meldte fra til VM, og i går var det så Milan Bedeljs tur. En skam for de to spillere, men ikke ubetinget en ulempe for HSV, skulle jeg mene. Jeg tror ikke nogen af de to ville have spillet et godt VM (i det omfand de havde fået spilletid), og for HSV gælder det mest om at disse to spillere bliver fit for fight til dem kommende sæson. Om det så bliver i HSV er meget tvivlsomt. Begge har kontraktudløb i 2015. HSV vil næppe forlænge med van der Vaart (hverken nu eller næste sommer), og Badelj vil ikke forlænge med HSV nu under de betingelser klubben har tilbudt. Der har jo været diverse rygter fremme vedr. van der Vaart i et stykke tid, og senest skulle Atletico Madrid have vist interesse for Badelj.

Jeg kan ikke se at van der Vaart kan hjælpe HSV. I perioden 2005-2008 var han suværent den bedste spiller i HSV, men det er efterhånden mange år siden. I de seneste 2 sæsoner er det bare gået ned af bakke, og kulminerede i forårssæsonen med meget ringe præsationer, og ofte var det faktisk spørgsmålet om ikke HSV ville være stærkere uden van der Vaart!

Badelj er jo fast man på den defensive midtbane og ville være en vigtig spiller i den kommende sæson. Men som altid ved spillere med 1 år tilbage af kontrakten, skal man overveje om det ikke ville være bedst at bogføre en transferindtægt. I Badeljs tilfælde ville det nok dreje sig om 5-7 millioner Euro, og det ville i min verden være en god handel. HSV er ganske vist lidt tynd på den defensive midtbane efter at man har sagt farvel til Rincon og Tesche, men da Badelj under alle omstændigheder er væk om 1 år, så synes jeg det giver god mening at handle til sådan en pris hvis muligheden opstår.

Efter at Marcell Jansen og Ivo Ilicevic blev streget af henholdsvis Tysklands og Kroatiens VM-trup er det nu kun Johan Djourou, som "repræsenterer" HSV til VM. Djourou har kontrakt med HSV 2 år endnu, og virker som Slomkas førstevalg. Djourou har i den forgangne sæson "udmærket" sig ved alt for mange personlige fejl og svagheder i opspillet. Det bliver han nok ikke bedre til ved at spille VM, men jeg håber da han spiller nogle gode kampe og vender tilbage til Hamburg med en god oplevelse han kan bygge videre på.

I aften kl. 18.50 bliver der trukket lod til pokalturneringens 1. runde. Horst Hrubesch er med til at trække lod. Uanset modstander skal HSV jo gå videre til 2. runde, men der er jo forskel på at skulle spille i Bochum, som sluttede som nr. 15 i 2. BL i den forgangne sæson. eller en af de 7-8 klubber (Berlins pokalfinale spilles først på onsdag) fra den 5. eller 6. bedste række. Et lokalopgør mod Uhlenhorster SC Paloma fra den 6. bedste række (Landesliga Hammonia) ville være fantastisk for begge klubber, og også en tur nordpå til Holstein Kiel fra 3. BL ville være en fantasisk lodtrækning. Men der er jo 30 andre mulige modstandere, så det ender såmænd nok anderledes. I aften er vi klogere, og ved hvor HSV spiller den første turneringskamp i 2014/15 sæonen.  

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
2,150,428 Unikke besg