Navigation
· Nyheder
Arrangementer
· Hjemmebaneture
· Udebaneture
HSV-Vikinger
HSV
· Kampprogram
· Stilling/statistik
Version
PHP-Fusion v7.02.06
Besgende
· Gster online: 1

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 65
· Nyeste bruger: Benjamin Sturm
Optakt: HSV - Greutherfürth
Bundesliga

Ja nu er det godt nok et stykke tid siden, jeg har skrevet en optakt, men denne bliver måske nok den vigtigste i min HSV karriere. Tænk man skulle sidde her en onsdag aften, og skrive en optakt til en relegationskamp for at overleve i Bundesligaen, for mig er det, eller skal vi sige det sådan, at for et år siden, var det utænkeligt, at vi kunne stå i denne situation, at vi muligvis må en tur ned i 2.  Bundesliga.

Men når vi ser tilbage på dette forår, ja så kommer det jo ikke som nogen overraskelse, da vi godt nok har været ”pot ringe” de sidste mange kampe. Efter jeg så kampen mod Wolfsburg, var jeg sikker på at, vi ikke kom til at vinde flere kampe i denne sæson, og det holdt desværre stik, ja faktisk er det jo et mirakel, at vi ikke er rykket direkte ned med 27 point.

Men faktum er at vi stadig har mulighed for at redde os, men det kræver at vi er bedre end Greuther Fürth, over de to næste kampe, og jeg har det sådan at hvis vi ikke er det, så har vi heller ikke fortjent, at være i den bedste række i næste sæson. Hvis det ikke havde været for kampen i Mainz, hvor jeg synes at der var rigtig gode takter, ja så havde jeg ikke har de helt store forhåbninger, til de næste to kampe, men vi skal og bør være bedre end dem over to kampe.
 
Kampen i morgen er for længst udsolgt, og der er mange ”Vikinger” på plads tribunen, så støtten kan de i hvert fald ikke klage over, ja faktisk er det imponerende, at man kan melde udsolgt efter blot 40 timer, det viser endnu engang at vi hører til i den bedste række.

Slomka kan næsten vælge og vrage i truppen, ja udover Aslan og måske Ilicevic, og selvfølgelig de langtidsskadet Rajkovic, Beister osv, er der frit valg på alle hylder. Hvilket betyder at undskyldningen med mange skader, ja den kan han ikke bruge her, og igen det skal altså betyde en sejr, og meget gerne en komfortabel sejr.

Et bud på en holdopstilling kunne være:

Adler – Diekmeier, Djourou, Mancienne, Jiracek – Tesche, Badelj – Rincon, van der Vaart, Calhanoglu – Lasogga

Hvem er så vores modstander? Ja udover jeg kan svagt huske dem fra sidste sæson, og at Hans Henrik Andreasen har spillet for dem for nogle sæsoner siden, ja så der det begrænset hvilke informationer jeg har om dem, derfor har jeg allieret mig med Wikipedia.

Klubben blev grundlag i 1903 under navnet SpVgg Fürth, og allerede i 1914 vandt den sit første tyske mesterskab. Det blev til yderligere to i løbet af 1920'erne.

Efter 2. verdenskrig rykkede klubben ned i de lavere rækker, og først i 1970'erne var den at finde i 2. Bundesliga igen. I 1983 rykkede klubben dog ned i de lavere rækker igen, og meget tydede på, at klubben aldrig skulle komme op igen. Men i 1996 fusionerede klubben med landsbyklubben TSV Vesterbergsgreuth, der lå i samme række som Fürth. Klubben tog dermed sit nuværende navn, og allerede i 1997 rykkede fusionsklubben op i 2. Bundesliga. I 2006 var klubben tæt på oprykning til Bundesligaen, men snublede på målstregen og måtte se sig overhalet af Energie Cottbus. SpVgg Greutherfürth rykkede i 2012 op i Bundesligaen.

Klubben har et drabeligt had-forhold til FC Nürnberg, angiveligt fordi en stjernespiller i 1920 giftede sig med en pige fra Nürnberg og derfor forlod klubben. Lokalopgøret mellem Fürth og Nürnberg (i dag kan Fürth vel betragtes som en forstad til Nürnberg - der er mindre end 9 km fra Hovedbanegården i Fürth til Hovedbanegården i Nürnberg) det ældste i Tyskland, og betegnes som "alle lokalderbys moder". Hele 253 gange har de spillet mod hiinanden!

Den tidligere amerikanske udenrigsminister og Nobels Fredsprisvinder Henry Kissinger, som er født i Fürth i 1923, er passioneret fan af klubben. Der kan man bare se!

Tilbage til kampen... En mulig holdopstilling for gæsterne kunne være:

Hesl, Brosinski, Mavraj, B. Röcker, Gießelmann, Fürstner, Sukalo, Stieber, Weilandt, Djurdjic, Azemi  

Kampen i morgen kan følges på Eurosport 2 og ARD fra kl 20.15

God kamp og NUR DER HSV!

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
2,150,453 Unikke besg